Hegn
Når du har beslutte dig for, at du skal have alpacaer, er hegn en vigtig ting. Vi har stort set hegnet hele vores ejendom om siden vi startede. Derfor er rådet; at gøre det rigtigt første gang. Hoved reglen er at du ikke hegner for at holde alpacaer inde men for at holde naboens hund ude.
Det bedste hegn vi har, er maskinflet i 1,5 m. men det er dyrt og meget permanent.
Dyrehegn i 1,2-1,8 m. er også fint, men det skal være meget stramt for at holde længe. I bunden bør det være hare tæt, så dyrene ikke kan få hovedet ud igennem og sidde fast. I toppen kan man sætte en planke, stødtråd ol for at forhindre, de meget sultne eller hingste i at presse hegnet ned (gør sig mest gældende for det lavere hegn på 1,2 m)
Plankeværk er også en god løsning 4-5 planker op i 1,2 m. der kræver dog mere vedligehold end andre typer hegn og kan også løbe op.
El tråd hegn med 4-5 tråde op til 1,2 m. er en god og billig løsning særligt ifm. læhegn eller anden naturlig afgrænsning. Det er igen vigtig at trådene er, så stramme som muligt. Kan være en udfordring at holde hingste inde bag dette.
Pæle og afstand: Køb en kvalitet pæl istedet for de billige i Jem og Fix. Pælen bør være min. 7ø cm. og min. 10ø cm. som hjørne pæl. Pælen bør altid bankes i til en dybte af 60-80 cm. Afstanden mellem pæle bør ikke være for lang, 2-5 m.
Fold
Når du laver en ny fold til alpacaer, bør du tænke 3 ting ind. 1. Naturlig læ og skygge evt. nogle træer eller et skur. 2. Nem og sikker adgang til folden for dig og dine dyr, hvis de skal ud og ind tit. 3. En fangefold eller direkte adgang til stald eller skur, hvor du let kan håndterer/indfange dem. Udover det, elsker alpacaer også bakker og kuperet folde, gerne tørt jord (ikke eng). Du kan med fordel også smide en bunke fint sand, de elsker støvbad.
Stald
En stald eller skur med beton eller sand i bunden er den bedste løsning, gerne med en stor åbning, hvor det er let at se ind og uda af. Stalden må gerne være lys og luftig. Hvis du har muligheden for det, så lav et foderbord alpacaeren kan æde ud i, ligesom på billed oppe over. Det sørger for at foder bliver ude for det område hvor alpacaeren færdes og at de spiser fra jorden, som de er lavet til. Samt du undgår gødning i fodret.
Vil du se, hvordan vi har gjort eller vide mere, er du velkommen til at kontakte os eller komme på visit.